Isfest_pennant
Miniolympiske lege
Piratparty
I eventyrenes verden
Showtime
Verdens Dyr

Piratparty

Skib ohøj pirater! Gør festen til et eventyr på de syv have. Lad de små pirater gå på skattejagt og gå planken ud, spise kanonkugler og binde knob.

TIPS TIL LEGE

Alle mand på dæk!

Hvordan byder man ind til piratparty, hvis ikke med flaskepost? Du kan downloade et færdigdesignet indbydelseskort her og udskrive det. Når I har lavet indbydelsen, er det blot at rulle den sammen, stikke den ned i en flaske og dele den ud til vennerne.

Glem ikke at fortælle, at landkrabber ikke er velkomne til festen. Kun pirater. Det er jo enkelt at klæde sig ud som pirat. Et lommetørklæde om hovedet, en stribet trøje og trekvartlange bukser - så er den hjemme! En lap for øjet er prikken over i’et. Og så giver det vel bonuspoint, hvis man kommer med træben og en krog i stedet for en hånd.

Hvem er Jolly Roger?

Jo, det er navnet på piraternes flag. Når der er piratfest, kan man have lige så mange piratflag, man vil. Jo flere desto bedre. Download vores piratflag, og udskriv så mange, du vil. I kan sætte dem op på væggen eller hænge dem fast i en tørresnor, som så hænges tværs gennem rummet.

Vil I hellere sy et stort piratflag i stof? Download dødningehovedet og knoglerne, skriv ud, og brug dem som skabeloner. Sæt papirarket fast med nåle på et stykke hvidt stof, og klip langs konturerne. Derefter kan du sy det hvide stofdødningehoved og de hvide stofknogler fast på et sort stykke stof.

Du kan også lave et puslespil ud af flagene. Udskriv et til hvert barn. Klip derefter hvert flag op i et passende antal stykker, afhængigt af hvor svært det skal være, og læg det i hver sin kuvert. Derefter får alle hver deres piratpuslespil, de kan lægge. I kan gøre det på tid eller uden noget konkurrencemoment. Hvad synes børnene er sjovest?

Svære knob

Pirater er sømænd, og sømænd er klart mestre i at binde knuder eller slå knob, som man siger til søs. Her er det vigtigt, at fortøjninger og sejl sidder, som de skal, så knobene er en ren kunst. Vi har lavet nogle enkle billeder, der viser, hvordan man binder piraternes populæreste knob: Kællingeknude, pælestik og dobbelt halvstik.

I kan bruge snørebånd til at øve jer på eller købe rigtigt snor som metervare i en hobbyforretning. Download knobene, og skriv ud. Derefter gælder det blot om at øve sig. Hvis det er let at lære, kan I dele børnene op i hold og arrangere en konkurrence. Da gælder det om både at binde rigtigt og binde hurtigt.

Gå planken ud!

Planken kan bruges til forskellige lege. Her er to, og du kan sikkert komme på flere. Hvis det er sommer, og I har adgang til en lille pool, kan I lægge et bræt tværs over den og lade alle gå over - en ad gangen. I badetøj, selvfølgelig. Den, der mister balancen og falder i vandet, er ude af legen. Man fortsætter efter tur, til alle bortset fra én, er faldet i vandet. Den person er vinderen! Samme leg kan også leges uden vand på en græsplæne eller indendørs. Så lægges planken mellem to stabile paller eller kasser i samme højde.

I den anden variant skal flere stå på planken samtidig. Men her skal I nok bruge en bredere planke, måske et langt hyldeplan. En lang bænk kan også bruges. Del børnene ind i hold med 5-6 personer på hvert hold. Et helt hold skal stå på række på planken. Nu skal den person, der står i den ene ende, sørge for at komme hen i den anden ende af planken, forbi de andre uden at falde af. Derefter skal hver pirat efter tur gå forbi sine holdkammerater. Dette fortsætter, indtil alle igen står på deres oprindelige plads. Det gælder om at hjælpes ad hen ad vejen, at holde fast i hinanden og holde balancen. Imens tager du tid. Det hold, der vinder, er det, der klarer hele udfordringen hurtigst.

Pirater på skattejagt

Gem en slikskat til hvert barn, og lav derefter et kort til alle børn. Download vores skabelon til piraternes skattekort, og udskriv så mange eksemplarer, som der er børn til festen. Ledetrådene og instruktionerne tegner I selv ind, afhængigt af hvor skattene er gemt.

DOWNLOADS

Download, og udskriv ↓

GODT AT HAVE

Godt at have

Hvide lagner til at hænge op som sejl langs væggene. Lommetørklæder eller tørklæder til at binde om hovedet. Stribet trøje, vest og trekvartlange bukser. Hyldeplan eller en anden lang og smal plade, der kan bruges som "planke". Sort stof til at lave øjenklapper ud af. Hvidt og sort stof til at sy et piratflag. Osv.

LIDT GODT TIL FESTEN

Festgodter

Skaf en skattekiste fuld af is til piraterne. Clown mix indeholder flere spændende is at vælge imellem.

Eller læg isene op på et fad, og pynt med slikpenge! Tænk på, at pirater næppe drikker af glas. På havet bruger de solide krus.

Vil du have flere tips til isgodter til festen? Kig i opskriftsbanken her på frisko.dk!