Isfest_pennant
Miniolympiske lege
Piratparty
I eventyrenes verden
Showtime
Verdens Dyr

Sportsmesterskabslegene

Sportsmesterskabslegene er et legemesterskab. Alle, som har det sjovt, vinder! En fest med sporty lege er perfekt til børn, som ikke kan sidde stille. Og hvilke børn kan egentlig det? Så kan man lige så godt få en fest ud af løbetrangen og den sprudlende energi.

TIPS TIL LEGE

Klæd dig ud som en sportsstjerne!

Skriv i indbydelsen, at man skal klæde sig ud som en sportsstjerne, måske sit idol. Så er chancen der for at iklæde sig den elskede fodboldtrøje med idolets navn, eller klæde sig helt i hvidt som en tennisspiller. Til denne fest slår træningsdragt, sportssko og svedbånd fint tøj. Hvis du vil, kan du downloade et færdigdesignet indbydelseskort her og printe det.

Indendørs- eller udendørssport?

Hvilke ting har I derhjemme, som man kan dyrke sport med? Spil petanque, kroket eller strandtennis. Hop længdespring, kast med frisbee, spark til en bold, eller lav straffesparkskonkurrence på et mål mellem to træer eller to lygtepæle. Tørt vejr og udendørslege er selvfølgelig det enkleste. Hvis I er indendørs, kan du stille to stole op for at markere målet. Fjern ting, der kan gå i stykker, og brug en blød bold.

Andre indendørsaktiviteter, som passer til de Miniolympiske Lege, er bordhockey, hulahopring og dart med velcrobolde i stedet for spidse pile. Hvorfor ikke tømme hjemmets største rum og arrangere et løb fra den ene tværside til den anden? Skriv START og MÅL på hver sit store papirark, og sæt dem op i hver ende af rummet.

Flag

I Sportsmesterskabslegene deltager man for det land, man har lyst til: Danmark, Mexico eller Tanzania. Eller et fantasiland, som man selv opfinder. Download flagene, udskriv dem, og lad børnene farvelægge dem, som de vil. Derefter skal de sættes op på væggene, lægges ud på kagebordet eller sættes fast på en snor, som hænges op i loftet fra den ene ende af rummet til den anden. I kan også farvelægge flag i forvejen og bruge dem som bordkort eller indbydelseskort.

Nummerlapper

I et rigtigt mesterskab skal man selvfølgelig have nummerlapper. Download vores skabeloner til nummerlapperne, og udskriv dem. Børnene får hver deres tal og skriver det på deres nummerlap. Måske vil man have sin alder på lappen, sin fødselsdato eller samme tal som sin favoritfodboldspiller.

Medaljer

Alle er vindere i de Miniolympiske Lege. Hovedsagen er, at man har det sjovt. Download medaljer, som du kan udskrive i så mange eksemplarer, du vil, og del dem ud, når børnene har leget færdig. Sæt dem fast på tøjet, eller sæt dem på lange bånd, så I kan hænge dem rundt om halsen, som på sportsstjerner ved præmieoverrækkelsen.

GODT AT HAVE

Godt at have

  • Tidtagerur
  • Målebånd
  • Bolde
  • Frisbee
  • Fodboldtrøje

LIDT GODT TIL FESTEN

Festgodter

Servér fem små iskugler i forskellige smage/farver ligesom de berømte ringe. Eller byd alle børn på hver deres miniolympiske fakkel – en GB Calippo med karamelsmag. Hæld drikkevarerne op i sportsflasker!

Vil du have flere tips til isgodter til festen? Kig i opskriftsbanken her på frisko.se!