Vores passion for is

I mere end 60 år har vi fremstillet is. Vi gør det, fordi vi elsker og brænder for det. Vi brænder for at udvikle nye smage og forædle de smage, vi allerede har. Vi stræber efter at give dig en ultimativ isoplevelse, hver gang du smager en af vores is.

Det er vores stræben efter perfektion i fremstillingen, der får os til konstant at ligge helt i front, og det er det, der driver os fremad. Vi kan godt kalde det for vores passion for is. Herunder kan du læse om, hvordan vi rent praktisk fremstiller det, du og vi elsker – vores is.

1. Spørgsmål og svar om is

Her får du mere dybdegående information omkring vores is. Du kan søge blandt spørgsmål og svar, se hvilke is der passer til allergikere, og downloade produktinformation. Hvis du vil have en gammel favoritis tilbage eller har andet på hjerte, er du velkommen til at maile til os!

2. Stil dit eget spørgsmål

Du er velkommen til at spørge vores Forbrugerkontakt Du er velkommen til at spørge vores Forbrugerkontakt eller poste dit spørgsmål på vores Facebook-side, hvor der diskuteres is.

Hvordan laver vi is?

Enkelt sagt består isfremstilling af 8 momenter:

1) Først blander vi alle ingredienser, som bliver til det, man kalder isblandingen.
2) Homogenisering
3) Pasteurisering
4) Modning
5) Frysning
6) Tilsmagning
7) Portionering
8) Hærdning

1. Blanding

Isblandingen består af mælk, fedt, sukker, emulgeringsmiddel, stabiliseringsmiddel og smagsstoffer. Læs mere under "Hvad indeholder is?"

2. Homogenisering

For at fedtet kan blive finfordelt i blandingen, homogeniseres den. I dette trin finfordeles fedtet til bittesmå fedtdråber ved hjælp af et højt tryk. Dette gør vi for at give den færdige is den bedst mulige konsistens. Læs mere under "Hvad indeholder is?".

3. Pasteurisering

Derefter pasteuriseres blandingen, hvilket indebærer, at blandingen opvarmes til ca. 84°C. Dette gør vi for at aflive eventuelle bakterier.

4. Modning

Efter dette køles blandingen ned til 4°C, hvor den modnes et par timer.

5. Frysning

Næste moment, frysningen, skal gå hurtigt. For at gøre isen blød og smidig bearbejder vi blandingen under hele fryseprocessen. Under denne proces dannes der iskrystaller så små, at de ikke engang kan mærkes på tungen, samtidig med at der tilsættes luft i blandingen. Dette gør vi for at give isen dens bløde konsistens.

6. Tilsmagning

Efter frysningen smages isen til. Her tilsætter vi bær, chokoladestykker, syltetøj eller nødder i blandingen.

7. Portionering

Den færdige isblanding fordeles i de forskellige formater, for eksempel i en god vaffel eller i et bæger.

8. Hærdning

Det sidste moment ved fremstillingen af is er hærdningen. For at vi skal kunne opbevare og distribuere isen, er vi nødt til at køle den ned til mellem –25 og –28°C. Dette gør vi i specielle hærdetunneler, hvor vi blæser meget kold luft hen over isen i alt fra nogle minutter til flere timer.